Forskningsnettets e-nyhedsbrev februar 2008
Forskningsnettet byder på nyt liv i det nye år, fx i Second Life, med Det gyldne Snit eller på det nye forskningsnet.
E-læring med nyt liv: E-læring 2.0
Forskningsnettet har mødt lektor Simon Heilesen i et e-lærings-system til en metasnak om e-læring. I virkeligheden skal vi først nu til at finde ud af, hvad de virtuelle verdener kan bruges til i undervisningssammenhæng.
Et nyt liv efter Det gyldne Snit?
Forskningsnettet har spurgt nogle af vinderne af Det gyldne Snit om, hvad der er sket i tiden efter prisoverrækkelsen. Se svarene fra producenterne af Genoptræning af hjerneskadede, Triers Univers og Klinisk undersøgelsesmetodik.
Liv i det nye forskningsnet
Se Forskningsnettets nye linjeføring. Fiberforbindelserne til det nye forskningsnet er lige nu ved at blive etableret. Global Connect A/S er valgt som leverandør af hele den nationale ring efter et miniudbud mellem leverandørerne i rammeaftalen om WAN-forbindelser til Forskningsnettet.
Forskningsnet konferencen 2008 er ved at få liv
Forskningsnet konferencen 2008 finder sted d. 11. og 12. november på Hotel Koldingfjord.
Liv på Forskningsnettets websted
Læg mærke til de orange plakater, som vi har hængt op på Forskningsnettets websted. Plakaterne indeholder specialinformation ift. de enkelte sider. Under Aktiviteter har vi hængt en plakat op med aktiviteter i 2008, bl.a. NORDUnet konference, som nu er åben for tilmeldinger. Har du en aktivitet, der er relevant for Forskningsnettets brugere? Få den op på plakaten. Plakaten skifter muligvis farve, hvis den orange farve viser sig at være for frisk i længden.
Nyt fra Netsekretariatet
Netsekretariatet har udgivet sit nyhedsbrev med nyt om opgraderingen, revideret budget for 2008 og oversigt over den samlede brugerbetaling for H2-2007. Læg mærke til, at Netsekretariatet har fået nyt EAN.
På gensyn,
Charlotte Rosenbeck
Redaktør
Forskningsnettet