Forskningsnettets e-nyhedsbrev april 2009
Forskningsnettet tumler lige nu med ideen om en ”kuffert” med satellitforbindelse, som man kan låne til sine udfoldelser i ørkenen eller på indlandsisen.
For dem, der er hjemme i foråret og sommeren, er der rige muligheder for at udfolde sig på det nye forskningsnet – og måske det, der er nyere. Brug Forskningsnettet og del dine videoer via edumedia – Forskningsnettets YouTube? – og i konkurrencen om Det gyldne Snit. Inden ferien er der også mulighed for at deltage i diverse aktiviteter, fx Design og jura, Single Sign On, TERENA og DIVERSE. På den anden side af ferien kan du igen få ny energi med bl.a. NORDUnet-konference og Forskningsnet konference under mottoet ”Brug det – del det!” Vi håber, at du føler dig som en del af Forskningsnettet!
Har du indimellem behov for netforbindelse fra ubeboede øer i Danmark, fra tundraen, ørkenen, indlandsisen eller andre steder, hvor det er umuligt eller for dyrt og dårligt at komme på nettet lokalt, skal du komme ud af busken nu.
Professor Lars Dittmann, DTU Fotonik, bruger det nye forskningsnet, når han forsker. Samtidig forsker han i forskningsnet, der er nyere end det, som Forskningsnettet kalder det nye forskningsnet. Forskningsnettet har stillet professoren tre hurtige spørgsmål om det nye forskningsnet.
Med edumedia kan Forskningsnettets brugere både dele og finde mediematerialer til brug for forskning, undervisning og formidling. Forskningsnettet har spurgt en håndfuld edumedia-brugere om deres planer med edumedia, og om de rent faktisk vil dele deres materiale med andre.
Forskningsnettet inviterer til konkurrence om pædagogisk innovativ anvendelse af video, levende billeder, animationer, Flash og lign. til undervisning og formidling. Sidste frist for tilmelding er den 1. oktober 2009.
Siden sidst
På gensyn,
Charlotte Rosenbeck
Redaktør
Forskningsnettet