Nyt net – nye muligheder

© Hotel Koldingfjord A/SForskningsnettets e-nyhedsbrev juni 2008

En opgradering af det danske forskningsnet for 40 mio. kr. bringer Danmark op på internationalt niveau. Årets Forskningsnet konference sætter fokus på det nye net og de nye muligheder.

Forskningsnet konferencen afholdes 11.-12. november 2008 på Hotel Koldingfjord. Tilmeld dig allerede nu og spar 300 kr.

Læs mere om årets konference – ”Nyt net – nye muligheder” – og andre nye muligheder på Forskningsnettet.

Forskningsnet konference 2008
Det nye forskningsnet og de nye muligheder er omdrejningspunkterne for Forskningsnet konferencen. I løbet af konferencens to dage kan du frit vælge mellem tre spor og adskillige muligheder. Brochure med foreløbigt program er ved at blive udsendt. Rekvirerer evt. ekstra brochurer ved at sende en mail til redaktion@forskningsnettet.dk.

Forskningsnettets konferenceblog
Med den nye konferenceblog afprøver vi de nye muligheder i det små. Vores mål med konferencebloggen er at fortælle stort og småt om livet op til, i og under konferencen. Vi håber, at Forskningsnettets brugere vil deltage aktivt i konferencebloggen. Følg med allerede nu, hvor vi afslører noget af aftenens underholdning og bringer en efterlysning af forskere med visioner.

Sommernyheder fra iPass
Flere opkoblingssteder i Danmark, lavere priser og forbedrede klienter er sommernyhederne til alle, der anvender Forskningsnettets iPass-tjeneste som netforbindelse fra bl.a. lufthavne, hoteller og konferencer. Læs også om, hvorfor og hvordan Forskningsnettets brugere anvender iPass.

Bruger du podcast?
Forskningsnettet vil gerne lære sine brugere bedre at kende. Vi håber derfor, at du vil deltage, når du med jævne mellemrum på forskningsnettet.dk bliver præsenteret for en lille spørgeundersøgelse, en såkaldt poll. Denne måneds poll spørger til podcast. Vi følger op på de enkelte polls med statistik, interview eller artikler.

God sommer og på gensyn,
Charlotte Rosenbeck
Redaktør
Forskningsnettet