Kom tørskoet til Forskningsnettets konference

Forskningsnettets e-nyhedsbrev september 2007

Danmark ser ud til at holde sig oven vande ifølge den amerikanske forsker Alan R. Whitney, som du kan møde på Forkningsnettets konference den 19.-20. november 2007. Du kan således komme tørskoet til Forskningsnettets konference – og få en forklaring. Tilmelder du dig inden den 1. oktober, kan du spare 250 kr., se Konferencetilmelding.

Hør mere om bl.a. radiobilleder fra himmelen og få astronomiske mængder af input på Forskningsnettets konference. Og læs mere her i nyhedsbrevet.

Forskningsnet konference 2007:  Radiobilleder fra himmelen – Danmark oven vande
Radioteleskoper verden over arbejder sammen om at indfange radiostråling fra verdensrummet og foretage præcise målinger af jordens bevægelser. Moderne højhastighedsnetværk gør det muligt at transportere de radioastronomiske målinger ad nye veje. Den elektroniske transport af data – også kaldet e-VLBI – giver forskerne helt nye muligheder for at analysere og tilpasse målingerne. Målinger, der også er anvendelige for dødelige jordboers præcise navigation med fx GPS.

eduroam
Dansk policy underskrevet af fem universiteter.

På gensyn,

Charlotte Rosenbeck
Forskningsnettet