Forskningsnettet

Det nye forskningsnet blev indviet i kunstneriske omgivelser på Kunstmuseet Trapholt blandt seje stiletter og funktionelle Eccosko. Men det er ikke hos Forskningsnettet, skoen trykker, konkluderede Erik Meineche Schmidt i konferencens slut-keynote efter en tour de force gennem de iScience-udfordringer, som Forskningsnettet og brugerne står over for.

Reportagen er blevet til under Forskningsnet konferencen "Nyt net – nye muligheder" den 11. og 12. november 2008 på Koldingfjord Hotel og Kunstmuseet Trapholt, hvor det nye forskningsnet blev indviet tirsdag aften.

Fotos: Kirsten Tobine Hougaard
Tekst: Charlotte Rosenbeck
Redaktion: Gitte Julin Kudsk

Tirsdag den 11. november

• Velkommen til Forskningsnet konference 2008
• Konference og net i dårligt lys
• Gyldent lys på Forskningsnet konferencen
• Det nye net i kunstnerisk lys
  Et stort, levende skridt – Live indvielse med kunstlys – Forskningsnettet backstage

Onsdag den 12. november

• Nyt net – risici og muligheder
  Ufrivillig videndeling – Frivillig videndeling – Værdifuld videndeling – Kontrolleret videndeling – Kosmisk videndeling

Velkommen til Forskningsnet konference 2008

– Det sociale net er lige så vigtigt som det optiske net, som vi skal indvi i dag, sagde formanden for Forskningsnettets styregruppe, dekan Børge Obel, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, i sin velkomst til de omkring 150 deltagere på Forskningsnet konferencen.

Årets konference på Koldingfjord Hotel er den femte i rækken af Forskningsnetkonferencer og fokuserer i år på det nye net og de nye muligheder.

– Vi stiller et Forskningsnet til rådighed, som intet er værd, hvis det ikke bliver brugt. De nye muligheder skal anvendes på det nye højhastighedsnet, slog Børge Obel fast.

Der er sket meget i det forgangne år, hvor det tekniske, det organisatoriske og det juridiske er kommet på plads i arbejdet med det nye forskningsnet. Samtidig er der udpeget en ny styregruppe og nye observatører. Kun styregruppens formand, Børge Obel, er genganger.

Forskningsnettets styregruppe (medlemmer)

Konference og net i dårligt lys

Himlen er ikke blå over Koldingfjord Hotel, hvor Forskningsnet konferencen holdes, og man kan ikke se de mange farver i det nye forskningsnet.

I markedsføringsmaterialet om Forskningsnet konferencen lyser en blå himmel over konferencestedet, og på plakaterne inde i konferencecentret prydes væggene af farvestrålende plakater med lyslederkabler. Men udenfor regner det, så det er faktisk falsk markedsføring, sagde Børge Obel, formand for Forskningsnettets styregruppe, i sin åbningstale. Imens sendes lys i flere farver gennem Forskningsnettet, men man kan ikke se det, afslørede Martin Bech, divisionsdirektør, UNI•C, under åbningssessionen "Forskningsnet i farver".

Divisionsdirektør og dagens lysmester Martin Bech, UNI•C

Gråvejr og sorte fibre betyder dog ingenting udadtil. Det vigtigste og mest interessante er, hvad man bruger netværket til, både det sociale og det optiske, lød det i åbningstalerne.

Regnen er så småt ved at stilne af udenfor, men indenfor lyser de sociale netværk, hvor alle de nye ord for lys lyder over frokosten: kanal, lambda, lambdanet, lightwave og lightpath. Ordene betyder det samme, men vi kan lige så godt lære det ifølge Martin Bech. Og således blev der lys i mange afarter.

Det nye forskningsnet

Konferencedeltagere studerer Forskningsnet konferencens farverige markedsføringsmateriale.

Kaffepause – konferencedeltagere

Taler: Jonathan Taylor, Cisco

Prof. Colin Carlile

Professor Colin Carlile, direktør for European Spallation Source Scandinavia fortalte om, hvorfor der er brug for et europæisk Spallation Source Center: –  Hvis verden skal have nye opfindelser som fx mobiltelefonen, er vi nødt til at følge med. Og vi har de videnskabelige værktøjer. ESS, European Spallation Source, er en fælleseuropæisk forskningsfacilitet, som kan sammenlignes med et stort og meget avanceret mikroskop.

Gyldent lys på Forskningsnet konferencen

Det gyldne Snit, som uddeles til årets videoproduktioner og bedste brug af levende billeder i en læringsmæssig kontekst, er netop uddelt i form af håndgribelige brosten med glimtende, gyldne snit.

Fire produktioner har fået tildelt Det gyldne Snit inden for fire kategorier:

• Projekter: Universitarium
• Virtuelle læringsuniverser: Pitropolis
• Lineære produktioner: La pescadería
• Innovationspris: WOFIE’08

Projekter: Universitarium

Det gyldne Snit uddeles af jurymedlem Lars Bo Kimergård (th.), filmklipper og producent, Kimer Film.

Virtuelle læringsuniverser: Pritropolis

Lineære produktioner: La pescadería

Innovationspris: WOFIE'08

Det gyldne Snit 2008

Det nye net i kunstnerisk lys

Det nye forskningsnet er indviet i kunstneriske omgivelser på Trapholt Museum blandt seje stiletter og funktionelle Eccosko. Infrastrukturen er klar til brugernes egne fremadstræbende skridt ind i fremtiden.

Et stort, levende skridt
Trapholt Museum var et bevidst valg for indvielsen af det nye forskningsnet.

– Vi er glade for at kunne indvi det nye forskningsnet i disse omgivelser. Den excellence, der knytter sig til Forskningsnettets ydelser, matcher omgivelserne, sagde Forskningsnettets styregruppeformand, dekan Børge Obel, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, ved indvielsen.

Trapholt Museum, som dannede ramme for indvielsen af det nye forskningsnet, byder netop nu på efterårsudstillingen "Sko". Men Børge Obel talte ikke om, hvilke sko man var iført, men om de skridt, der var taget for at nå et forskningsnet, som kan leve op til internationale standarder:
–  At komme hertil var et langt skridt, at indvi det nye forskningsnet bliver et levende skridt ind i fremtiden.

Inspektør Anni Nørskov Mørch, Trapholt, gav en kort introduktion til de aktuelle udstillinger, bl.a. udstillingen om sko, og opfordrede samtidig konferencedeltagerne til at gå på opdagelse i en kasse med sko og måske skifte identitet.

Forskningsnettet kan herefter ikke beskyldes for at være en hæmsko for dansk forskning, som med det nye forskningsnet træder ind i en ny æra med ydelser, der kan bringe dansk forskning op i verdensklasse.

Live indvielse med kunstlys
Det nye forskningsnet med eget optisk netværk blev indviet live af vicedirektør Hans Müller Pedersen fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Ansøgningen om det nye forskningsnet var en hasteansøgning, som trængte sig på i forbindelse med regeringens globaliseringsstrategi: En dark fiber-ansøgning, som var sort tale for de fleste, men ikke til at komme uden om i sin argumentation ifølge Hans Müller Pedersen.

Vicedirektør Hans Müller Pedersen, Forsknings- og innovationsstyrelsen ønskede til lykke – på vegne af ministeren og styrelsen – til alle, både de medvirkende og de forskere, studerende og borgere, som vil komme til at nyde godt af det nye net.

– Vi skal fejre halvandet års arbejde udført af dedikerede mennesker. Jeg er overbevist om, at vi dengang traf den helt rigtige beslutning, og at Forskningsnettet er sikret, så der ikke vil komme nye ansøgninger herfra i lang tid.

For at undgå enhver angstprovokerende handling, når det gælder indvielse af netværk, havde man valgt at føje sammen i stedet for at klippe over. Vicedirektør Hans Müller Pedersen fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen sammenføjede således fibrene live via storskærm med iscenesat lys i dagens anledning.

Forskningsnettet backstage
Det nye forskningsnet er en infrastruktur på linje med veje og broer, men godt gemt i landskabet. En video, produceret af divisionsdirektør Martin Bech, UNI•C, bragte publikum med derhen, hvor man normalt ikke kommer, for at vise det fysiske forskningsnet i brønde og maskinstuer.

– Det kan godt være, at et stykke infrastruktur som Forskningsnettet ikke er så kendt som Storebæltsbroen, men det kan ende med at få større betydning, lød budskabet i videoen, hvor både teknikere, forskere og videnskabsminister medvirkede.

Lyset er lagt, og det er nu op til brugerne at skabe liv:
– Husk at bruge nettet til noget, der rykker. Det er derfor vi har lavet det, sagde Martin Bech som afslutning på det officielle program på Forskningsnet konferencens første dag.

Video: Indvielse af det nye forskningsnet

Nyt net – risici og muligheder

Efter indvielse af det nye forskningsnet – og de nye muligheder for næsten ubegrænset videndeling – på Forskningsnet konferencen i aftes kunne konferencedeltagere i dag vågne op til advarsler om farefuld omgang med nettet. Senere på dagen blev de mange muligheder for menneskelig og naturlig videndeling foldet ud for konferencedeltagerne af tekniske, juridiske og naturvidenskabelige eksperter.

Ufrivillig videndeling
Under sessionen "Nyt net – nye farer?" berettede Shehzad Ahmad, chefkonsulent fra Forskningsnet CERT, om sikkerhedssituationen i 2008 og risikoen for ufrivillig videndeling. De mange farer på nettet er naturligvis ikke ukendte for konferencedeltagerne, men en opdatering skader aldrig fra morgenstunden:

• Hold Windows up to date
• Brug de opdateringer, der er
• Brug altid antivirus
• Brug phishing-filtre
• Åbn ikke vedhæftede filer
• Brug din sunde fornuft.

– Vi oplever i CERT, at større virksomheder ikke bruger antivirus, spyware og personlig firewall, forklarede Shehzad Ahmad powerpointskriften på væggen.

Mindre kendt er måske, at plug and play-enheder som printer, MP3-afspiller og digitalkamera kan udgøre en sikkerhedsrisiko. En velmenende journalist med et uskyldigt digitalkamera kan mere eller mindre bevidst komme til at tage et par GB følsomme oplysninger med på kameraets hukommelseskort, hvis man lader ham alene med en kontor-pc under et interview. Og ufrivillig videndeling kan let komme til at koste tre millioner kroner, hvis man fx glemmer sin MP3-afspiller med følsomme oplysninger i S-toget.

Forskningsnet CERT

Frivillig videndeling
EduMedia er en ny videotjeneste ved Forskningsnettet til distribution af video, lyd og billeder. Tjenesten er udviklet i samarbejde med DR, Statsbiblioteket og Forskningsnettet.

Projektleder Diba Markus, Forskningsnettet lagde i sin præsentation vægt på mulighederne for videndeling på brugernes præmisser og sammenlignede med YouTube: – YouTube er fantastisk og hamrende nemt at bruge, men kvaliteten er ikke den bedste, brugerne kan ikke uploade materiale ubegrænset og bestemme, hvem der skal se det, og det er svært at finde oplysninger om rettigheder og bevaringsaspektet.

I EduMedia bestemmer brugerne selv, hvem der skal have adgang til det materiale, som de uploader.

EduMedia

Værdifuld videndeling
Materiale fra DRs arkiver vil i fremtiden kunne blive tilgængeligt for universiteterne via EduMedia. Projektchef Tobias Golodnoff fra DR Medier fortalte om mulighederne for 570.000 timers videndeling i form af materiale fra tv, radio, film. 35 hyldekilometers arkivmateriale venter på at blive digitaliseret til en forventet pris på 284 millioner kr.

– Den samfundsøkonomiske værdi skabes i anvendelsen af vores materialer, sagde Tobias Golodnoff om det omfattende arkivmateriale fra DR.

For Kulturarv-projekt drejer det sig nu om at kunne illustrere værdien af digitaliseringen, da projektet i sidste ende må konkurrere med bevillinger til bl.a. nye sygehuse.

Kontrolleret videndeling
EduMedia forventer på sigt at kunne give institutioner let og sikker adgang i samarbejde med WAYF. I kraft af WAYF – Where Are You From – kan man som forsker bevise, at man har adgang til et bestemt arkiv. WAYF kan videresende oplysninger om studerende og ansatte inden for uddannelse og forskning til de webtjenester, som bruges i sektoren, fx videnskabelige databaser og ordbøger. På den måde undgår man som bruger at indtaste personoplysninger igen og igen og huske et hav af brugernavne og kodeord.

– Formålet med WAYF er ganske enkelt at give brugerne flere og bedre tjenester – og omvendt: At tjenesterne kan få flere brugere, fortæller David Simonsen fra WAYF-sekretariatet.

Den kontrollerede udveksling af personoplysninger foregår ved, at hver institution opretter en teknisk forbindelse til WAYF. Det samme gælder tjenesterne, og på den måde mødes man i porten, dvs. hos WAYF. Her sikres det, at der kun overføres relevante genbrugsoplysninger fra institutionerne til tjenesterne, og at brugeren giver sit samtykke til overførslen af oplysninger.

WAYF-projektets websted

Brugerkontrolleret videndeling kan foregå via Creative Commons, som advokat Martin von Haller Grønbæk fortalte om inden frokost på Forskningsnet konferencen. Med Creative Commons kan brugerne angive, hvordan andre brugere må anvende deres materiale.

Creative Commons Danmark

Den nye juratjeneste E-læring og jura, som er et samarbejde mellem UBVA og Forskningsnettet, blev indviet efter frokosten. Budskabet for tjenesten er umiddelbart letfordøjeligt:

• Undervisere skal respektere andres rettigheder, og andre skal respektere underviseres rettigheder.

UBVA, Udvalget til beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, under Akademikernes Centralorganisation kan rykke ud, hvis undervisere får ondt i forbindelse med e-læring. Den nye webtjeneste er et forsøg på at formidle informationer om ophavsret og rettigheder på både underholdende og dybdegående vis med dels videofilm og animationer, dels korte og lange tekster.

– Scroll ned på siden for højere detaljeringsgrad i forhold til et emne og gå endnu dybere ned i en e-bog. Brug bogen, som I vil, bare I ikke tjener for mange penge på den, opfordrede Morten Rosenmeier, lektor, cand.jur., ph.d., UBVA, med henvisning til sin bog ”Ophavsret for begyndere. En bog til ikke-jurister”, som ligger frit tilgængeligt på webben.

Morten Rosenmeier udtrykte samtidig håb om, at websiderne om e-læring og jura kan komme ud, hvor der er brug for dem, måske ligefrem på uddannelsesinstitutionernes egne websteder.

Dan Mønster, projekt- og teknologichef, Forskningsnettet, ville gerne vide, hvordan UBVA anbefaler, at man lægger materiale ud som underviser eller institution.

– Vi har ikke nogen anbefaling, men Creative Commons er en udmærket måde at gøre det på, sagde Morten Rosenmeier, og blev efterfølgende af ivrige tilhørere fra dagens tidligere session om Creative Commons aftvunget et mere klart svar.

Morten Rosenmeiers klare svar tør vi imidlertid ikke webliggøre her uden grundig research i ophavsretsloven og persondataloven om videregivelse af statements og følsomme oplysninger i halvoffentlige rum.

E-læring og jura

Kosmisk videndeling
Hvordan afslutter man en Forskningsnet konference – for slet ikke at tale om en webreportage om Forskningsnet konferencen og en indvielse af det nye forskningsnet blandt sko på et kunstmuseum – uden at trætte de højtbegavede og -travende tilhørere og læsere? Dekan Erik Meineche Schmidt, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, havde taget udfordringen alvorligt og gav konferencedeltagerne noget at gå hjem på. Samtidig bandt han – måske uden jordnære intentioner – en festlig sløjfe på webreportagen.

– Forskningsnettet er en nødvendig rygrad i det samlede system, som skal hamle op med de udfordringer, som vi møder nationalt og internationalt. Det er ikke hos Forskningsnettet, skoen trykker, var Erik Meineche Schmidts konklusion efter en tour de force gennem de iScience-udfordringer, som Forskningsnettet og brugerne står over for.

Forskningsnettet forekommer at være toptunet efter den seneste investering efter Erik Meineche Schmidts opfattelse. Men for at komme dertil havde vi været langt ude i skoven med dekanen. Ude i den natur, som vi netop kan lade os inspirere af, hvis vi skal finde nye måder at udnytte computing på.

Herefter er problemet sådan set blot de ekstreme datamængder, som der ikke er en kinamands chance for at destillere – hverken som forsker eller for den sags skyld konferencedeltager.

Men løsningen kan være inden for rækkevidde i kraft af DNA-computing med anvendelse af DNA-strenge til kodning af information og brug af molekylærbiologiske egenskaber: Hvis man har en mekanisme, som på en eller anden måde kan reagere i bit, og hvor man kan betinge et resultat af at kikke på det foregående, kan man foretage en beregning.

I vores tid produceres eksponentielt voksende datamængder inden for især astronomi, fysik og biologi. Alt i alt mere information i løbet af de næste to år end i hele vores historie. Faktisk kan vi ikke være i konferencelokalet, hvis den 57 milliarder GB store kurve på storskærmen skal fordobles for at vise den information, som frembringes af sig selv i fremtiden.

Så er det, det er godt at vide, at det ikke er hos Forskningsnettet, skoen trykker mest. For at finde belæg for denne beregning kan man blot slippe fødderne løs og begive sig ud i naturen omkring Koldingfjord Hotel efter to dages intens Forskningsnet konference 2008 eller læse denne webreportage inkl. Erik Meineche Schmidts referencer forfra og finde den naturlige orden.

 

Flere fotos fra Forskningsnet konference 2008