Gå til hovedindhold

DeiC Dataverse

DeiC Dataverse er i den afsluttende testfase inden onboarding af Front Office superbrugere på universiteterne. Du kan forvente, at DeiC Dataverse kan tages i brug på dit universitet i løbet af 2024.

Status

Etableringen af DeiC Dataverse foregår i et teknisk og et juridisk spor, der løber parallelt.

Teknisk spor

DeiC Dataverse er nu teknisk operativ og har et testmiljø, hvor universiteterne kan afprøve og træne uden risiko for fejlpublicering. Det sidste der mangler, før universiteterne kan tage systemet i brug, er at få aftalegrundlaget på plads, så forskernes data trygt kan publiceres. Det forventes, at alt er klar til ibrugtagning den 1. juli 2024

Juridisk spor

Der arbejdes parallelt på to aftalegrundlag for DeiC Dataverse: forlængelse af den midlertidige aftale om etablering og et endeligt driftsaftalekompleks, som omfatter driftsaftale baseret på K04, databehandleraftaler og serviceaftaler.

  • Forlængelsen af den midlertidige aftale for perioden 1/1-30/6-24 er underskrevet af DeiC og afventer underskrift fra konsortiet.
  • Driftsaftalen baseret på K04 forventes færdig ved udgangen af maj 2024 og indgås mellem DeiC og KU som leverandør. Der afholdes daglige statusmøder mellem DeiC og KU.
  •  Databehandleraftalen vil ikke gennemgå en høringsproces, men universiteterne kan give input til DeiCs tilsynsproces for tjenesten.
  • Serviceaftaler udarbejdes efter færdiggørelsen af drifts- og databehandleraftalerne.

For mere information kontakt Data Management konsulent Rene Belsø på email: rene.belso@deic.dk.

Hvad er det?

DeiC Dataverse er et nationalt digital repository, et datakatalog, til støtte for en national data management-infrastruktur, hvor forskere fra danske institutioner har muligheden for at registrere, publicere og dele forskningsmetadata. DeiC Dataverse er forbeholdt data, der skal kunne citeres f.eks. i forskningsartikler ved brug af en Persistent Identifier (PID) af typen DOI (Digital Object Identifier). Man skal overholde en række retningslinjer for at lægge data og metadata i DeiC Dataverse i henhold til, at DeiC Dataverse etableres som et Trusted Digital Repository (TDR). 

DeiC Dataverse ejes af DeiC og stilles gratis til rådighed for alle danske forskningsinstitutioner, men etableres og drives af et samarbejde mellem Københavns Universitet og Københavns Universitetsbibliotek. Tjenesten baserer sig på det eksisterende open source-IT-system Dataverse, udviklet af Harvard University, som har udbredelse på mange forskellige forskningsinstitutter samt et bredt internationalt fællesskab.

Hvorfor?

Når du registrerer metadata om dine forskningsdata i DeiC Dataverse, bidrager du til, at dine forskningsdata bliver FAIR (Findable, Accessible, Interoprable og Reusable).

Hvad kan det?

Med DeiC Dataverse kan forskere og institutioner håndtere, dele, offentliggøre samt bevare deres forskningsdata:

  • Opbevaring og organisering: Du kan oprette datasæt, tilføje metadata og kategorisere dine data for nem adgang.
  • Deling: Du kan dele dine datasæt med samarbejdspartnere, kolleger eller offentligheden via adgangstilladelser, hvor du kan specificere licensvilkår.
  • Versionering: Du kan oprette nye versioner af dine datasæt, mens din forskning skrider frem samtidig med, at du bevarer adgangen til tidligere versioner.
  • Udgivelse og citering: Du kan offentliggøre dine datasæt med en DOI (Digital Object Identifier), så de bliver citerbare og hjælper dig med at få anerkendelse for din forskning.
  • Samarbejde: Flere forskere kan arbejde på det samme datasæt.
  • Opdagelse: DeiC Dataverse tilbyder værktøjer til at søge i og opdage datasæt.
  • Metadata og dokumentation: Du kan tilføje detaljerede metadata og dokumentation til dine datasæt, så du selv og andre kan forstå sammenhængen og strukturen af dine data.
  • Langtidsbevaring: DeiC Dataverse tilbyder langtidsopbevaring, så dine datasæt forbliver tilgængelige og brugbare på lang sigt.
  • Integration: DeiC Dataverse kan integreres med andre forskningsværktøjer og -tjenester, såsom statistisk software, dataanalyseplatforme og institutionelle arkiver.
  • Tilpasning: Afhængigt af din institution kan DeiC Dataverse tilpasses dine specifikke krav.
  • Datasikkerhed: DeiC Dataverse inkluderer sikkerhedsfunktioner for at beskytte følsomme data, herunder autentificering, autorisation og kryptering.
  • Eksport og -import: DeiC Dataverse giver mulighed for at eksportere og importere datasæt, hvilket gør det nemt at overføre data mellem forskellige instanser eller platforme.
  • API-adgang: DeiC Dataverse leverer et API (Application Programming Interfaces) til maskinel adgang så du kan integrere DeiC Dataverse med andre systemer.
  • Analyse: Du kan dele datasæt med henblik på dataanalyse med eksterne værktøjer.

Styregruppe

Udviklingsprojektet bag DeiC Dataverse ejes og ledes af et konsortium på Københavns universitet. Konsortiet har medlemmer fra Københavns Universitet og Det Kongelige Bibliotek. Konsortiets styregruppen udgøres af:  

  • Kim Brinckmann (KU), Projektejer og formand
  • Kira Stine Hansen (KB), KUB-repræsentant
  • Michael Svendsen (KB), KUB-repræsentant
  • Rune Frank-Hansen (KU), KU-IT repræsentant
  • Gitte Julin Kudsk (DeiC), DeiC-repræsentant

Projektleder: Mikkel Ohm Søndergaard (KU)

Tekniske informationer

Dataversesoftwaren er udviklet og udvikles i et internationalt fællesskab med Institute for Quantitative Social Science på Harvard University i spidsen og koden er frit tilgængelig (open source) på GitHub: https://github.com/IQSS/dataverse.

Hvornår kan jeg begynde at bruge DeiC Dataverse?

Dit universitet skal gennemføre en lokal implementeringsproces, før det er muligt at gøre brug af tjenesten. Denne proces styres og ejes af det enkelte universitet og består af følgende overordnede trin: 1) sikkerhedsgodkendelse af tjenesten, 2) tilføjelse af tjenesten til universitetets øvrige systemportefølje og 3) etablering af lokal governance.

Kontakt

Få mere information ved at kontakte Data Management Konsulent Rene Belsø.

Revideret
16 maj 2024